Jobless Developer
ÅBEN logo
ÅBEN

Posted 2 months ago

Open

Construction Project Lead

København, DenmarkOn-site

AI Summary

Har du styr på byggeprojekter fra første idé til åbningsdag? Så kan du blive den, der gør ÅBENs næste lokationer til virkelighed.Fra første location scout til åbningsdag sidder du med ansvaret for, at projekterne bliver realiseret - til tiden, inden for budget og i den kvalitet, der forventes.

About this role

Har du styr på byggeprojekter fra første idé til åbningsdag? Så kan du blive den, der gør ÅBENs næste lokationer til virkelighed.

Fra første location scout til åbningsdag sidder du med ansvaret for, at projekterne bliver realiseret - til tiden, inden for budget og i den kvalitet, der forventes. Det er en eksekverende projektlederrolle med fuldt ejerskab, hvor det forventes, at du tager beslutninger, skaber fremdrift og sikrer, at intet falder mellem to stole.

Ansvarsområder

Som byggeprojektleder vil du drive alle byggeprojekter på tværs af ÅBEN - både ombygninger på eksisterende lokationer samt opbygning af helt nye steder.

Det er dig, som vil have det samlede ansvar for fremdrift, koordinering og økonomi.

Det indebærer, at du:

  • Ejer projekterne fra første vurdering af en lokation til færdigt sted

  • Sikrer fremdrift og holder alle deadlines på tværs af projektets faser

  • Driver al intern koordinering mellem arkitekter/designere, Operations, People, Sales, Marketing og Finance

  • Står for dialog og koordinering med alle eksterne leverandører og håndværkere

  • Har ejerskab over budgetter, opfølgning og likviditetsstyring i samarbejde med Finance

  • Indhenter og forhandler tilbud og træffer beslutninger på økonomi, kvalitet og tempo

  • Er kontaktperson for udlejere og deltager i afklaringer og forhandlinger

  • Sikrer, at alle praktiske elementer bliver løst; fra ventilation og el til specialbygget inventar

  • Følger projekterne tæt og sikrer, at detaljerne bliver eksekveret korrekt

ÅBENs byggefilosofi

ÅBEN har i dag 5 lokationer med en plan om flere barer over de næste år. Hver lokation tager udgangspunkt i bygningen, området og historien. Der arbejdes ofte med fredede eller bevaringsværdige ejendomme, hvor eksisterende materialer og strukturer så vidt muligt bevares eller indtænkes i den færdige indretning.

Det stiller krav til både dømmekraft og fleksibilitet i byggeprocessen. Der bliver udviklet løsninger, der passer til det konkrete sted - ofte med specialbygget inventar og tæt samarbejde med designere og håndværkere.

Effektivitet er vigtigt. Men det færdige resultat er vigtigere; her spiller detaljer, materialer og æstetik en helt afgørende rolle.

Hvem er du?

Du er struktureret, vedholdende og vant til at tage ansvar. Du kan holde overblik over komplekse projekter og samtidig gå ned i detaljen, når det kræves.

Du trives med tempo, mange interessenter og stramme deadlines - uden at miste kvalitet eller retning.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring fra bygge-, ejendoms- eller projekt verdenen

  • Er stærk i procesledelse og sikrer fremdrift uden at skulle følges op på

  • Kommunikerer klart og kan styre dialogen mellem mange forskellige parter

  • Arbejder systematisk og har styr på budgetter og struktur

  • Tager ejerskab og følger ting til dørs

  • Har en hands-on tilgang og er ikke bange for at tage fat, når det kræves

  • Har sans for æstetik og kvalitet og et øje for detaljer

Klar til næste skridt?

Stillingen er på fuldtid, og du vil arbejde fra vores kontor i Kødbyen. Vi ser gerne, at du har mulighed for at starte hurtigst muligt.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt - vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til rollen, er du altid velkommen til at skrive til: applications@aabenbryg.dk

Explore related jobs

Browse these categories