
Posted 5 days ago
CEO, Granby Pack A/S
AI Summary
CEO til innovativ emballagevirksomhed med stort vækstpotentialeVær med til at udvikle førende 3. generations familieejet virksomhed og kapitalisere på store investeringer inden for drift og det kommercielleGranby Pack A/S blev grundlagt i 1965 og er hjemmehørende i Nykøbing Falster.
About this role
CEO til innovativ emballagevirksomhed med stort vækstpotentiale
Vær med til at udvikle førende 3. generations familieejet virksomhed og kapitalisere på store investeringer inden for drift og det kommercielle
Granby Pack A/S blev grundlagt i 1965 og er hjemmehørende i Nykøbing Falster. I mere end 60 år har virksomheden opbygget dyb ekspertise inden for design, udvikling og produktion af kundetilpassede emballage- og pakketekniske løsninger til transportformål med eksport til hele Europa. Granby Pack har en højteknologisk produktion kombineret med stolte håndværkstraditioner. Virksomheden har investeret i forskellige certificeringer (ISO og FSC) samt et ISTA testcenter og står foran en snarlig implementering af nyt ERP-system, der skal bidrage til fuld integration af virksomheden – alt sammen tiltag der i samspillet med velformuleret strategi giver Granby Pack stærke muligheder for vækst nationalt såvel som internationalt.
Lede Granby Pack sikkert videre til næste fase i virksomhedens udviklingshistorie
Tilgangen i Granby Pack er kendetegnet ved et tæt udviklingssamarbejde med kunden — Boxing Unique Demands — hvor resultatet er en skræddersyet løsning tilpasset det specifikke produkt og dets krav til emballage og beskyttelse. Godt købmandskab, kvalitet og pragmatisk omstillingsevne har været bærende elementer gennem tre generationer.
Virksomheden har ca. 55 fastansatte medarbejdere og ledes interimt af ejer Ole Christiansen indtil ny CEO er på plads. Virksomheden er organiseret med funktionsansvar for Salg & Forretningsudvikling, Udvikling & Design, Kundesupport, Produktion & Supply Chain samt Administration inkl. Økonomi & IT. Granby Pack har en stolt håndværkstradition og en kultur præget af nærvær, faglighed og pragmatisme. Virksomhedens kultur som baseret på nogle kerneprincipper: godt købmandskab, kundetilpasset udviklingspartner, dokumenteret kvalitet, faglig stolthed samt omstillingsevne.
Granby Packs kerne kundesegmenter er Industri, life science, robotteknologi, high-tech, vindmøller, militær og søværn. Kunderne stiller stigende krav til ESG-dokumentation, FSC-certificering, sporbarhed og ISTA-testede løsninger.
Ledelsen og bestyrelse i Granby Pack har desuden formuleret en omfattende og klart defineret ambitiøs vækststrategi 2026–2028, som sigter mod at konsolidere og udbygge positionen som Nordeuropas foretrukne udviklingspartner inden for kundetilpasset transportemballage under mærket "CTPS-by Design" (Certified Transport Packaging Systems). Det forventes at den nye CEO eksekverer på strategien og i øvrigt bidrager med den fortsatte udvikling af virksomheden inden for den daglige drift, salg, produktudvikling, compliance, drive digitalisering med go-live med Business Central ERP, BI-dashboards og digital kundeportal samt at sikre den fortsatte høje medarbejdertilfredshed.
Granby Pack stiller en lejlighed til rådighed i Nykøbing Falster. Det forventes at du er på arbejdspladsen mandag til torsdag med fredag som mulig hjemmearbejdsdag.
Virksomhedsleder med stærk produktionsbaggrund
Din erhvervsmæssige erfaring stammer fra en produktionsvirksomhed hvor både teknologi, men også håndværksfaglige processer indgår – det kan være industrier som møbel, emballage, gulve, køkken, brugskunst, byggematerialer, maskinfabrik, assembly eller lign. Din ledelsesmæssige baggrund er CEO eller COO / produktionsdirektør med stærk forståelse for og berøring med den kommercielle del af virksomheden.
Som leder er du kendetegnet ved at:
· Dine medarbejdere kender deres roller og ansvar, samt at du evner at skabe engagement og ejerskab Dine medarbejdere ved hvilke forventninger, der er til dem, og hvordan de performer
· Du skaber en klar retning og ambition i overensstemmelse med virksomhedens strategi i tæt samarbejde med virksomhedens ledelse og bestyrelse
· Du har lysten, drivet og gennemslagskraften til at sætte dit tydelige aftryk på en virksomhed med stort potentiale
· Er nysgerrig, troværdig af natur og besidder en vis portion ydmyghed
· Er analytisk, struktureret og fleksibel i din tilgang til dit arbejde
Ansøgning og kontakt
I denne rekruttering arbejder vi sammen med headhunting virksomheden Brinch & Partners. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Arne Kyed på 2970 2031 eller ak@brinchpartners.dk. Vi vurderer løbende kandidater så send dit motiverede CV snarest muligt.