Jobless Developer
Brinch & Partners logo

Posted 1 month ago

Open

HR Controller, NLMK DanSteel A/S

Sjælland, DenmarkOn-site

AI Summary

The HR Controller serves as a key business partner to leadership, owning HR controlling, compensation & benefits, and workforce analytics for NLMK DanSteel’s Frederiksværk site.

About this role

HR Controller

NLMK DanSteel A/S, Frederiksværk

Har du stærke analytiske kompetencer og et godt blik for sammenhængen mellem HR, økonomi og forretning? Vil du være med til at sætte retningen for data- og lønstrukturer i Danmarks eneste stålvalseværk?

Så er du måske den nye HR Controller hos NLMK DanSteel A/S i Frederiksværk.

Om stillingen

Som HR Controller bliver du en central sparringspartner for ledelsen og Head of HR & Communication. Du har det primære ansvar for HR-controlling samt Compensation & Benefits – og du arbejder i krydsfeltet mellem HR, økonomi og forretning.

Du indgår i et velfungerende HR-team og samarbejder tæt med Controlling & Finance om personaleøkonomi, nøgletal og rapportering.

Dine primære ansvarsområder:

• Udvikling og vedligeholdelse af HR-KPI'er samt ledelsesrapportering

• Analyse af headcount, turnover, fravær og workforce planning

• Understøttelse af budget- og forecastprocesser for personaleomkostninger

• Drift og udvikling af lønstrukturer, jobarkitektur og salary bands i samarbejde med WTW

• Koordinering af årlige lønreguleringer og bonusprocesser

• Ansvar for virksomhedens benefitordninger samt sikring af intern lønretfærdighed

• Arbejde med ligelønsanalyser og EU's løntransparenskrav

• Sikring af datakvalitet og struktur i HR-systemer

Din profil

Du har en relevant videregående uddannelse – fx cand.merc., cand.polit., HD eller tilsvarende – og erfaring med HR-controlling, Compensation & Benefits eller HR-analyser.

Vi leder efter dig, der:

• Er analytisk stærk og struktureret i din tilgang til data og rapportering

• Har solid erfaring med Excel og kendskab til HR-systemer

• Forstår sammenhængen mellem HR, økonomi og forretning

• Kan kommunikere komplekse data klart og præcist på både dansk og engelsk

• Er selvstændig, proaktiv og samarbejdsorienteret

• Håndterer fortrolige oplysninger med høj integritet og ansvarlighed

Vi tilbyder

• En central rolle med reel indflydelse i en internationalt forankret industrivirksomhed

• Tæt samarbejde med ledelsen og mulighed for at præge HR-agendaen

• Et fagligt stærkt miljø med fokus på bæredygtighed og ansvarlig drift

• Attraktive ansættelsesvilkår og gode udviklingsmuligheder

• Arbejdsplads i Frederiksværk – med kort vej til natur, fjord og et stærkt lokalt fællesskab

Om NLMK DanSteel

NLMK DanSteel er Danmarks eneste stålvalseværk og en del af NLMK Europe – en international stålkoncern med produktion i flere europæiske lande. Fra værket i Frederiksværk producerer vi stålplader til kritisk infrastruktur, vindenergi, skibsbygning og tung industri i hele Europa.

I mere end 80 år har stålproduktion været en del af fundamentet for Frederiksværk og dansk industri. I dag kombinerer NLMK DanSteel denne industrielle arv med en moderne og ansvarlig tilgang til produktion og internationalt samarbejde – med People, Profitability og Sustainability som fundamentet for, hvordan vi driver og udvikler virksomheden.

Om rekrutteringsprocessen

Rekrutteringsprocessen foregår i samarbejde med Brinch & Partners, hvor Partner Christian Elimar er din kontaktperson. Du er velkommen til at kontakte Christian på mobil 22 53 62 30 eller mail ce@brinchpartners.dk med eventuelle spørgsmål.

Læs mere på: www.eu.nlmk.com

Skills

BudgetingCompensation & BenefitsExcelHR AnalyticsHRISLMSPayrollWorkforce Planning

Explore related jobs

Browse these categories