
Posted 10 days ago
Programleder til Byggeriets Handletank for Bæredygtighed
AI Summary
Program leader for Bæredygtighedsfokus i Byggeriets Handletank, driving implementation of 33 recommendations to cut CO2, accelerate circular economy and strengthen biodiversity in the construction sector.
About this role
Vil du være med til at accelerere den bæredygtige omstilling af bygge- og anlægssektoren – og omsætte ambitioner og anbefalinger til konkrete løsninger og handlinger?
Byggeriets Handletank for Bæredygtighed søger en erfaren programleder, der kan sætte retning for Handletankens arbejde og samle sektorens aktører om fælles løsninger. Du får det overordnede ansvar for at omsætte Handletankens 33 anbefalinger til et prioriteret og handlingsorienteret arbejdsprogram, der bidrager til at reducere sektorens CO₂-udledninger, accelerere overgangen til en cirkulær økonomi og styrke hensynet til biodiversitet.
Handletanken er nu på vej ind i en operationel og eksekverende fase med et solidt økonomisk fundament, hvor ressourceeffektivitet bliver den samlende strategiske ramme, og hvor arbejdet i stigende grad skal omsættes til konkrete projekter, løsninger og dokumenteret anvendelse i bygge- og anlægssektoren. En mere effektiv brug af ressourcer kan løfte flere dagsordener på én gang – CO₂, cirkulær økonomi og biodiversitet.
Handletankens rolle er at være faciliterende, drivende, samlende og samarbejdende om at udvikle markedsmodningsmodeller, brancheanalyser, baseline og understøtte konkret projektudvikling, test og implementering i deres ambitioner om at drive en grøn omstilling.
Om rollen
Som programleder sekretariatsbetjener du Handletankens styregruppe, der består af topledere fra centrale virksomheder og organisationer i sektoren. Du skal sikre et stærkt beslutningsgrundlag for styregruppen og omsætte den strategiske retning, som styregruppen udstikker, til prioriterede indsatser og konkrete handlinger.
Det sker i tæt samarbejde med virksomheder, brancheorganisationer, vidensinstitutioner og øvrige aktører i bygge- og anlægssektoren. Du får et centralt ansvar for at modne relevante indsatsområder, udvikle projekter og samarbejdsmodeller samt etablere de strategiske partnerskaber, der kan bringe bæredygtige løsninger fra idé til bred anvendelse i sektoren.
Rollen kræver, at du kan skabe fremdrift og sætte en tydelig operationel retning i en organisation, der er baseret på partnerskaber og frivillig tilslutning. Du skal derfor kunne lede gennem faglighed, relationer og stærke samarbejder – også uden formel beslutningskompetence over de aktører, Handletanken arbejder sammen med.
I tæt samarbejde med kollegaerne i programsekretariatet skal du med afsæt i høj faglighed, stærk dokumentation og tæt involvering af interessenter kæmpe for, at der kommer en stærkere og mere fælles retning for branchens mange forskellige aktiviteter hos virksomheder, organisationer, fonde og videnscentre. Ambitionen er, at branchens arbejde med den grønne omstilling i større omfang trækker i samme retning, og at Handletanken er medvirkende til at sætte den retning.
Dine hovedopgaver
Omsætte styregruppens strategiske retning og Handletankens 33 anbefalinger til et prioriteret og handlingsorienteret arbejdsprogram med klare mål og milepæle for fremdrift
Have det faglige ansvar for Handletankens baseline-studie og understøtte, at data og analyser omsættes til anvendelig viden
Videreudvikle Handletankens værditilbud og forretningsmodel, herunder vurdere strategiske samarbejdsmodeller op imod risiko og langsigtet værdi
Indgå i dialog med myndigheder og centrale aktører om regulatoriske og faglige forhold – herunder arbejdet op imod Grønt Erhvervsforum
Udvikle og modne projekter, strategiske partnerskaber, samarbejdsmodeller og finansieringsspor
Sekretariatsbetjene styregruppen, ledelseskollegium, organisationer og udarbejde beslutningsoplæg, analyser og andre centrale leverancer
Hvem er du?
Du har minimum 3 års erfaring fra en tilsvarende stilling og stærke programlederkvalifikationer. Vi forestiller os, at du:
Evner at sætte retning, har erfaring med ledelse og kan se dig selv som uformel leder
Har dokumenteret erfaring med at styre komplekse projekter ned til et klart prioriteret program
Har en relevant akademisk baggrund – gerne med en ledelsesmæssig uddannelse ovenpå
Har stærke analytiske og strategiske evner
Arbejder selvstændigt og initiativrigt
Har erfaring med tværorganisatorisk samarbejde
Skriver og præsenterer klart på både dansk og engelsk, til fagfolk og topledere
Om Byggeriets Handletank for Bæredygtighed
Byggeriets Handletank for Bæredygtighed er et bredt partnerskab på tværs af byggeriets værdikæde, der arbejder for at accelerere den grønne omstilling gennem konkrete, skalerbare løsninger. Handletanken sætter fokus på ressourceforbrug: hvordan vi bruger materialer smartere, bygger til at holde længere, og hvad der sker med materialerne, når en bygning renoveres eller rives ned. En mere effektiv brug af ressourcer kan løfte flere dagsordener på én gang – CO₂, cirkulær økonomi og biodiversitet.
Handletanken går nu ind i en mere operationel fase, hvor arbejdet i stigende grad fører fra analyse til dokumenteret anvendelse i praksis – herunder gennem udvikling af nye samarbejdsmodeller med relevante partnere i branchen.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Esben Mortensen på esm@di.dk eller tlf. 2949 4575 eller Paul Sauer på PACA@di.dk eller på tlf. 26467685
Vi bestræber os på at besvare dine spørgsmål hurtigst muligt, men grundet ferie kan du dog forvente længere svartid.
Skills
Explore related jobs
More jobs at Dansk Industri
Koordinator til Regionalsupport med blik for struktur og koordinering (barselsvikariat)København, DK
Studentermedarbejder til CRM & LoyaltyKøbenhavn, DK
Head of Secretariat til European Biosolutions CoalitionKøbenhavn, DK
Konsulent til politisk interessevaretagelse hos DI TransportKøbenhavn, DK
Jurist til Danmarks stærkeste rådgivning inden for arbejds- og ansættelsesretKøbenhavn, DK
Projekt Controller til internationale projekterKøbenhavn, DK