Student Assistant til Commercial Performance
AI Summary
A Student Assistant supporting Commercial Performance at Telenor, analyzing key commercial KPIs such as sales, churn, net adds and ARPU to turn data into business insights.
About this role
Har du et godt greb om tal, og vækker det din interesse at forstå forretningens drivkræfter og omsætte data til indsigt? Så er du muligvis den Student Assistant vi er på udkig efter. I denne student-stilling får du mulighed for at arbejde med nogle af de vigtigste kommercielle KPI'er i Telenor – og samtidig opbygge værdifulde kompetencer inden for Commercial Management. Interesseret?
"Det spændende ved rollen er, at du får indsigt i hele vores forretning og arbejder med alt fra salg og kampagner til churn, net add og ARPU. Du bliver en del af et team præget af engagement og høj faglighed – og så får du mulighed for at skærpe dine analytiske færdigheder og lære en masse”
- Jakob Uffe Majgaard Flemberg, Manager, Head of Telenor Commercial Performance
Vær med til at skabe indsigt, der styrker forretningen
Som Student Assistant bliver du en del af Commercial Performance-teamet i Telenor. Her arbejder vi med at følge udviklingen i vores forretning og sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger på baggrund af data og analyser. Det særlige ved vores team er, at vi spiller en central rolle i arbejdet med at nå Telenors kommercielle og finansielle ambitioner.
I dette job får du en bred berøringsflade på tværs af organisationen og kommer til at arbejde med Telenors produkter inden for mobil, internet og sikkerhed. Samtidig får du mulighed for at samarbejde tæt marketing og finans og særligt vores salgskanaler.
Dine opgaver spænder bredt, men vil blandt andet dække over:
Understøtte teamets løbende analyser og administrative opgaver.
Udarbejde analyser og rapportering på salg, churn, net add og ARPU;
Følge op på performance af kampagner på tværs af kanaler som e-mail, website og app, samt deltage i design af f.eks. e-mails via opsætning af content og automatiserings flows i Salesforce;
Bidrage til business cases og datadrevne beslutningsgrundlag;
Udarbejde performance-rapportering til interne og eksterne samarbejdspartnere;
Du trives med tal og vil gerne lære mere om forretningen
Vi forestiller os, at du er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for eksempelvis HA, cand.merc., cand.oecon. eller lignende. Det er dog knap så vigtigt. Vigtigere er det, at du er nysgerrig, analytisk tænkende og, at du har lyst til at udvikle dig.
Derudover håber vi, at du er velfunderet i arbejdet med tal, er struktureret og grundig i dine leverancer, har en positiv og opsøgende "can do"-attitude og trives i samarbejdet med andre.
Til gengæld tilbyder vi et studiejob, hvor du får:
Relevante erfaringer fra en af Danmarks største televirksomheder;
Indsigt i kommerciel performance og forretningsudvikling;
Stor kontaktflade på tværs af organisationen;
Mulighed for faglig og personlig udvikling; og
Fleksibilitet, så jobbet naturligvis tilpasses dit studie.
Arbejdsstedet er vores hovedkontor i Sydhavn. Du vil også have mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Kendetegnende for vores team er høj faglighed, stor forretningsforståelse og fart på. Vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste løsninger for Telenor, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, sparring og nysgerrighed.
Interesseret?
Kan du se dig selv i rollen som Student Assistant i Commercial Performance-teamet, så ser vi frem til at høre fra dig senest søndag den 9. august. Du behøver ikke skrive en lang ansøgning, men vi ser gerne et CV fra dig – og ellers vil vi meget gerne høre lidt om, hvem du er, og hvad der motiverer dig. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Manager, Head of Telenor Commercial Performance Jakob Uffe Majgaard Flemberg på JMAF@telenor.dk. Dog må der forventes lidt længere svartid grundet sommerferie.
