Jobless Developer
Brinch & Partners logo

Posted 1 month ago

Open

Tech Lead, Procesanlæg og Maskinudstyr, Hartmann Technology

Tønder, DenmarkOn-site

AI Summary

Tech Lead driving technical architecture, standardization, and hands-on engineering for Hartmann Technology’s production platforms, collaborating across mechanics, electronics, automation, and software.

About this role

Tech Lead – Procesanlæg og Maskinudstyr

Hartmann Technology udvikler og producerer avancerede proces- og maskinanlæg til global produktion. Vi styrker nu vores tekniske kapabilitet med endnu en Tech Lead, der kan drive teknisk arkitektur, standardisering og hands-on engineering på vores maskinplatforme.

Om rollen:

Som Tech Lead (TL) får du teknologi- og systemansvar for et centralt område i Hartmann Technologys produktionsplatforme. Du indgår i et team med to andre Tech Leads, hvor I tilsammen dækker følgende hovedområder:

· Formmaskine

· Ovn / brænder (Mega Dryer)

· Print / label

Rollen kombinerer teknisk lederskab, systemarkitektur og praktisk konstruktion. Du arbejder tæt i grænsefladen mellem mekanik, el/hardware, automation og software og får en central rolle i udviklingen af robuste, standardiserede og skalerbare maskinplatforme.

Ansvarsområder:

Teknologi- og systemansvar

· Ejer og udvikler dit teknologiske fagområde

· Definerer og vedligeholder funktionsbeskrivelser, systemkrav, interfaces og arkitekturdokumentation

· Sikrer en sammenhængende, veldokumenteret og fremtidssikret teknisk arkitektur

Teknisk arkitektur og systemintegration

· Sætter teknisk retning ud fra funktion, driftssikkerhed, vedligehold, produktion og compliance

· Sikrer korrekt integration mellem mekanik, el-hardware, styringsplatforme og software

· Driver design reviews, vurderer løsningsalternativer og godkender tekniske løsninger

Konstruktion og engineering

· Udvikler 3D CAD-modeller, konstruktioner, layouts og dokumentationspakker

· Udarbejder produktions- og montagetegninger

· Gennemfører tekniske analyser og designberegninger, fx ved materialevalg

· Designer mekanismer, moduler og interfaces i tæt samarbejde med el-, automations- og softwareingeniører

Standardisering og teknologisk udvikling

· Identificerer og implementerer teknologiske forbedringer og platformstandarder

· Udvikler modulære løsninger, designguidelines og genbrugelige funktionsmoduler

· Bidrager til teknisk videndeling og faglige fællesskaber

Risiko, sikkerhed og compliance

· Sikrer struktur i risiko- og sikkerhedsanalyser (maskinsikkerhed, funktionel sikkerhed, ATEX, CE, Performance Level)

· Bidrager til sikkerheds- og risikovurderinger i design- og verificeringsfaser

Teknisk sparring og koordinering

· Understøtter projektteams med teknisk sparring og beslutningsgrundlag

· Koordinerer tekniske aktiviteter på tværs af mekanik, el-hardware og software

· Sikrer høj teknisk kvalitet, robusthed og funktionalitet i løsningerne

Din faglige profil:

Du har en teknisk uddannelse som fx maskiningeniør, mekatronikingeniør eller tilsvarende, og trives i en rolle hvor du både sætter teknisk retning og selv bidrager hands-on.

Vi forventer desuden, at du har:

· Erfaring med maskiner, procesanlæg eller avancerede mekatroniske systemer

· Solid erfaring med 3D CAD konstruktion (fx SolidWorks, Inventor eller lignende)

· God forståelse for interfaces mellem mekanik, el, styringer og software

· Erfaring med kravstyring, teknisk arkitektur og dokumentation

· Evne til at drive tekniske beslutninger og omsætte dem til konkrete løsninger

· Flydende engelsk i skrift og tale

· Fleksibilitet til 10–20 rejsedage årligt

Vi tilbyder:

Hos Hartmann Technology får du en teknisk tung nøgleposition med stor indflydelse på fremtidens maskinplatforme.

Du kan bl.a. se frem til:

· En central rolle i udviklingen af næste generation af produktionsanlæg

· Arbejde i dybden med mekanik, mekatronik og systemarkitektur

· Et fagligt stærkt miljø med høj teknisk sparring

· Internationale projekter med reel teknisk kompleksitet

· Stor frihed under ansvar og gode udviklingsmuligheder

· En uformel organisation med korte beslutningsveje

Efter en opstartsperiode på ca. 4 måneder i Tønder vil der være mulighed for at arbejde fra både Tønder og Kolding.

Om Hartmann Technology:

Hartmann Technology er det globale teknologicenter for Hartmann Packaging A/S med kontorer i Tønder og Kolding. Her udvikler vi maskiner, procesanlæg og komplette produktionslinjer til produktion af støbte fiberemballager – bl.a. æggebakker – til både egne fabrikker og kunder verden over.

Med omkring 90 medarbejdere er vi markedsledende og spiller en central rolle i udviklingen af bæredygtige emballageløsninger.

Rekrutteringsproces:

Rekrutteringen gennemføres i tæt samarbejde med Brinch & Partners. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Peter Bjerring, Partner, tlf. 23 27 72 87, mail: pb@brinchpartners.dk

Skills

3D CADATEXAutomationCEControl SystemsInventorMachine DesignMechatronicsPLCSolidWorks

Explore related jobs

Browse these categories