Jobless Developer
Brinch & Partners logo
Brinch & Partners

Posted 1 month ago

Open

Development Engineer - Mechanical, Hartmann Technology

Haderslev, DenmarkOn-site

AI Summary

Development Engineer - MechanicalDesign, udvikling og implementering af næste generations energieffektive løsningerBesidder du stærke kompetencer inden for mekanisk design, pre-engineering og den ”gode maskinkonstruktion”?

About this role

Development Engineer - Mechanical

Design, udvikling og implementering af næste generations energieffektive løsninger

Besidder du stærke kompetencer inden for mekanisk design, pre-engineering og den ”gode maskinkonstruktion”? Motiveres du af at omsætte idéer til robuste, industrielle løsninger med reel effekt på ressourceforbrug? Så er dette en mulighed for at blive en central del af udviklingen hos Hartmann Technology.

Stillingen:

Som Mechanical Engineer bliver du en nøglespiller i vores Energy Projects-team i Kolding. Du arbejder med udvikling og realisering af tekniske løsninger, der reducerer energi- og ressourceforbrug i vores produktionsanlæg globalt.

Du får et selvstændigt ansvar for design, udvikling og implementering af mekaniske koncepter – fra tidlig idéfase til verificeret og driftsklar løsning. Rollen kræver både analytisk styrke, praktisk sans og evnen til at arbejde struktureret med komplekse systemer. Samtidig bliver du en central del af et tværfagligt udviklingsteam, hvor tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagområder er afgørende for succes. Du skal kunne navigere i og afklare tekniske grænseflader løbende samt sikre, at løsninger udvikles i samspil med de øvrige discipliner gennem hele udviklingsforløbet.

Dine ansvarsområder:

  • Sikring af teknisk dokumentation, designrationale og sporbarhed gennem hele udviklingsforløbet med særligt fokus på tidlige pre-engineering aktiviteter og dokumentation af tekniske beslutningsgrundlag.

  • Udvikling og integration af hardwareløsninger i vores DATA-projekt med fokus på måling, styring og optimering af energiforbrug

  • Konstruktion og design af mekaniske løsninger i 2D/3D (fra koncept til detaildesign)

  • Prototyping, test og validering af koncepter i tæt samspil øvrige tekniske discipliner

  • Løbende vurdering af tekniske risici og modenhed i samarbejde med de øvrige fagområder for at sikre robuste og balancerede løsninger inden prototype- og testfasen.

  • Tværfagligt samarbejde med automation, procesteknik og R&D for at sikre helhedsorienterede løsninger

Din profil:

  • Uddannet mekanisk ingeniør

  • Solid erfaring med 2D/3D CAD (fx SolidWorks, Inventor eller lignende)

  • Dokumenteret erfaring med udvikling af mekaniske produkter,udstyr, anlæg og/eller systemer i industriel kontekst

  • Struktureret og metodisk tilgang til designprocesser – inkl. dokumentation, validering og designmodning

  • Evne til at omsætte komplekse krav og scope til konkrete tekniske løsninger og eksekverbare planer

  • Stærk evne til at prioritere krav og afveje must-have, should-have og nice-to-have for at sikre de rette tekniske kompromiser gennem udviklingsforløbet.

  • Hands-on tilgang – du er komfortabel både ved skrivebordet og i værksted/testmiljø

  • Erfaring med optimering af maskinfunktioner, herunder forbedret drift, vedligehold og brugergrænseflader

  • Proaktiv, nysgerrig og løsningsorienteret med en naturlig drivkraft for innovation

  • Trives i et åbent og samarbejdsorienteret miljø, hvor tværfaglig dialog og videndeling går hånd i hånd med respekt for fokuseret og selvstændigt arbejde.

Du tilbydes:

  • En teknisk udfordrende rolle med høj grad af ansvar og indflydelse

  • Mulighed for at arbejde med avancerede energiprojekter i industriel skala

  • Et stærkt fagligt miljø med tværdisciplinært samarbejde og høj teknisk kompleksitet

  • Gode udviklingsmuligheder i en international og markedsledende virksomhed

  • En central rolle i arbejdet med bæredygtige løsninger og reduktion af ressourceforbrug

Om Hartmann Technology:

Hartmann Technology er Hartmann Gruppens globale teknologicenter og driver udviklingen af fremtidens maskin- og procesanlæg. Organisationen arbejder målrettet med optimering af eksisterende løsninger samt udvikling af “Next Generation” produktionsudstyr.

I Kolding er der etableret en tværfaglig udviklingsenhed med fokus på energioptimering og ressourceeffektivitet. Her arbejdes med reduktion af vand-, energi- og råmaterialeforbrug gennem avanceret design, procesforståelse og teknologisk innovation.

Organisationen kombinerer klassisk R&D med stærke ingeniørdiscipliner inden for mekanik, automation og procesteknik. Hartmann Technology beskæftiger ca. 90 medarbejdere fordelt på Kolding og Tønder og er global markedsleder inden for teknologi til produktion af støbepap-emballage.

Rekrutteringsprocessen:

Rekrutteringsprocessen håndteres i samarbejde med Brinch & Partners ved Partner Peter Bjerring, som har indgående kendskab til virksomheden. Spørgsmål kan rettes til Peter på tlf. 23 277 287 eller pb@brinchpartners.dk

Explore related jobs

Browse these categories